Headhunter/CEO Søren Bøge Sørensen

Søren Bøge Sørensen har mere end 19 års erfaring i at finde de rette kompetencer til vore kunder, som både er internationale koncerner samt mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere her.

Project Manager

Neets-logo
Med reference til COO søger vi for Neets A/S en Project Manager, der har en entreprenør i maven og nysgerrigheden i behold, en baggrund inden for elektronik, project management, samt en international erfaring med samarbejdspartnere. Du er ingeniør eller tilsvarende, har vid og mod til at være med på udviklingen af Neets. Neets-organisationen er i gang med en transformation. Neets indfører ”Design Thinking”, som betyder, at virksomheden vil tættere på kunder og brugere. Du skal være med på rejsen fra entreprenørstadiet til innovationsdrevet udviklingsvirksomhed.

Værdier i Neets
Ordentlighed: Det Neets arbejder med gøres ordentligt og gennemtænkt med fokus på helhedsløsningen
Engagement: Neets brænder for det de laver og for de samarbejder, de indgår i
”With a Twist”: Neets arbejder kreativt og med skæve vinkler på opgaver, hvor det giver mening og er en fordel

Stillingen
Hvert projekt vil have tilknyttet en Project Manager. Project Manager er som udgangspunkt ikke udførende, men skal sikre ledelse og koordinering af eksterne samarbejdspartnere samt sikre interne leverancer i projektet.

Succeskriterier – kort sigt:
  • Forståelse for strategi, marked og organisation
  • Opdateret på produkter, eksisterende projekter og samarbejdspartnere
  • Ansvar for elementer i game plan for 2018
  • Deltage i BTF-fasen.
 
Succeskriterier – mellemlang sigt:
  • Selvstændigt tage opgaver fra konceptbeskrivelse til færdigt produkt internt som eksternt

Opgaverne vil typisk være (ikke udtømmende):
  • Lede og styre internationale og højt komplekse projekter med et globalt mindset og holistisk tænkning
  • Bidrage aktivt i konceptudvikling
  • Tage ejerskab for det enkelte produkt/platform
  • Ansvar for analyse, business case og mobilisering af projekter
  • Ansvarlig for teknik, performance og specifikationer samt dokumentation
  • Ansvarlig for den kommercielle del (ROI) og projektplan
  • Ansvarlig for kvalitet, tid og pris/NRE
  • Budgetansvarlig, herunder rapportering, KPI’s, risikovurdering/udfordringer
  • Sikre momentum og optimere værdi i projekter
  • Deltage i generel kompetenceudvikling, nye muligheder for forbedring og ”best practice”

Kandidaten
Den rette kandidat her en baggrund med lignende opgaver enten på Project Manager niveau eller tilsvarende eller på anden vis har tilegnet sig den nødvendige viden samt har en uddannelse som ingeniør eller lignende men fokus på elektronik, det være sig SW, embedded-SW eller HW. Branchekendskab er et plus men ikke en nødvendighed. Du er i stand til hurtigt at få overblik over nye projekter og have mange aktiviteter i gang på den samme tid ligesom det er vigtigt at have evnen til at kapere hurtige ændringer i projekterne samt forstår mekanismerne i projektudvikling. Du er ekstrovert, proaktiv og motiveret for at arbejde i en mindre organisation, hvor det går hurtigt og du får brug for din entreprenante tilgang til opgaverne.

Gage og benefits
Neets tilbyder en flad organisation, hvor du samarbejder med dygtige, ansvarlige og engagerede kolleger i et uformelt miljø, hvor du har stor indflydelse på din egen dagligdag. Du tilbydes en gage efter kvalifikationer og erfaring, hvor der endvidere findes pension og sundhedsforsikring, frokostordning og diverse aktiviteter/benefits.

Tiltrædelse:
Neets forventer tiltrædelse pr. 1/6. 2018 men venter gerne på den rette kandidat.

Motiveres du af stillingsindhold og Neets A/S bedes du sende dit CV på cv@esbeesheadhunting.com mrk. NE-PL og straks svare på autoreply med samtykkeerklæring. Kontakt headhunter Søren Bøge Sørensen på mobil +45 2027 4666 eller mail sbs@esbeesheadhunting.com for yderligere oplysninger eller med spørgsmål.

Neets A/S med firmadomicil i Horsens koncepturerer og udvikler teknologi og produkter på et nichemarked for styrings- og kontrolsystemer til AV installationer, med unikke og brugervenlige produkter og med en målsætning om hele tiden at reagere agilt på ændringerne i kundens behov. Som et resultat af det, er mange nye produkter udstyret med grafisk brugerinterfaces. Neets sælger produkter i store dele af verden og i Danmark igennem et netværk af distributører og forhandlere. Se mere på www.neets.dk.
 
ESBEES HEADHUNTING | Mørupvej 16, 7183 Randbøl - Denmark | Tlf.: +45 2027 4666 | sbs@esbeesheadhunting.com